1965 Fra Jyderup til St. Goar

Rejsebrev fra Jyderup-realisterne
Jyderup Realskoles realister er, med forstander Duus og frue, vel ankommet til St. Goar og har sendt de første rejsebreve. Det hedder heri;
Den første dags største oplevelse var besøg på Brecklingen-Soldaten-Friedhof og Belsen. Brecklingen-Soldaten-Friedhof er en kirkegård for de allierede soldater, der under 2. verdenskrig faldt på Lüneburger Heide. Den tidligere koncentrationslejr Belsen virker idyllisk ved første øjekast, men dette indtryk ændres hurtigt, når man ser indskrifterne på massegravene. Den indledende ordlyd er ens: "Her hviler..." Det eneste, der varierer, er antallet, fra 800 op til 5.000. Det gjorde dybt indtryk. På en stor mindevæg er der skrevet mindeord på mange sprog, bl.a. på dansk med ordlyden: "Forgæves har i ikke kæmpet". Lørdag morgen gik turen gennem den nordlige del af Ruhr-distriktet til Köln. Efter besøg i domkirken og halvanden times rundtur i byen, kørte vi gennem Rhinlandet til vort bestemmelsessted, St. Goar, en by lidt mindre end Jyderup.
Det må erkendes, at omend naturen omkring Jyderup er meget smuk, så kan den ikke måle sig med, hvad vi her har for øje.
Vandrehjemmet ligger halvvejs oppe på en bjergskråning, over os har vi en gammel borg, og under os St. Goar og Rhinen. Overalt på bjergsiderne er der vinmarker og skove. Fra vort vandrehjem er der en herlig udsigt over Rhinen, hvor store flodpramme ustandselig sejler forbi.
Tysk kaffe smager mærkeligt og er faktisk det eneste, vi ikke rigtig er tilfredse med. Den lidt fremmed artede mad er derimod god. Det bliver naturligvis også drøftet, ellers var vi ikke rigtige danskere!
Søndag morgen måtte vi op til sædvanlig tid, dvs. kl. 7.00, og havde efter morgenmaden fri til kl. 9. kl. 10 overværede vi gudstjenesten i en katolsk kirke. Denne form for gudstjeneste forekom os "livlig" i forhold til den protestantiske, på den måde, at det ene øjeblik sidder menigheden ned, i næste øjeblik står de op, for derefter at knæle på det knæfald, der er foran alle bænke i kirken.
Efter middag blev det bestemt, at vi skulle blive i byen, fordi der var sangerfest, og vi fik derfor lov til at foretage os, hvad vi selv kunne ønske. en del gik på bjergtur, andre i byen, - og vi havde en dejlig eftermiddag. I aftes var vi til dansefest på den omtalte borg - og man skulle ikke tro, at tyskerne i St. Goar havde set nogen danse twist og shake før - sådan kiggede de påos, men alle parter morede sig strålende!
For øjeblikket bor tre nationaliteter på vandrehjemmet, nemlig tyskere, franskmænd og danskere.
Det gik ret nemt med at lære både franske og tyske at sige "Rødgrød med fløde", men da de så ville have forklaret, hvad det var for noget, da kom vi alligevel på arbejde!
I morgen skal vi på Rhin-tur. Skulle "nogen" have mistet vor adresse, er den altså: (navn), St Goar/Rhein, Tyskland.
Med venlig hilsen fra os alle, Egon1

Jyderup realister har fint vejr ved Rhinen
Fra Jyderup Realskoles realisttur skrives:
Her er igen en lille hilsen fra St. Goar. Dagene begynder ens, morgenmad: 2 stk. morgenbrød med syltetøj og den omtalte "mærkelige kaffe". Vi havde en dejlig tur med hjuldamper op til Koblenz, hvor vi måtte krydse Rhinen med en lille damper. Borgen Ehrenbreitstein var vort mål. Såvel Koblenz som borgen blev anlagt af romerne omkring år 0! Denne ældste borg ved Rhinen er den eneste, der aldrig har været indtaget ved almindelig kamp, hvorimod den blev "udsultet" og derfor måtte overgive sig et par gange eller mere, dog først efter belejringer på op til 1½ år.

Når der to Tysklande
I svævebane nåede vi op til borge. Efter at have spist medbragt mad, samledes vi på et af borgens udsigtspunkter, hvor hr. Randskov fortalte os borgens interessante historie. Over Rhinen sejlede vi igen til Koblenz. Hvor Rhinen og Mosel mødes, blev udfor opsat en rytterstatue, som blev ødelagt under krigen. sokkelen står endnu, men selve statuen vil først blive genopsat, når de to tyske lande igen er samlet. I Koblenz var der rundtur, til vi atter drog hjemad med vor hjuldamper.
Op på Lore=Ley
Vi har oplevet en skibsbrand på Rhinen. En slæbebåd brændte lige nord for hvor vi bor. Det var temmelig dramatisk at se. Samme dag om eftermiddagen sejlede vi over Rhinen - og besteg Lore- Ley-klippen, en oplevelse vi havde glædet os til. Turen op ad klippen var anstrengende, men anstrengelserne blev rigeligt belønnede, da vi nåede toppen hvorfra der er en pragtfuld udsigt over de "sving" som floden slår, som i følge flere sagn skal være så farlige.

På swimming pooltur
Nedturen fra Lore-Ley gik gennem Schweizerthal. I denne dal, som er meget smuk, besøgte vi en vinbonde og fik lov at smage på hans produkter. Schweizerthal ender i St. Goar-Hausen, altså den by der ligger lige på den anden side af floden over for St. Goar. I St. Goar-Hausen havde vi fri en time og der var meget at udnytte tiden til. Nu glæder vi os alle sammen til i morgen, for da skal vi på swimmingpooltur længere nede ad Rhinen.
Vi håber at alt er vel derhjemme, og at vejret hos jer er lige så fint som her.
Mange hilsener fra os alle i St. Goar. Egon2

Rejsebrev fra St. Goar
Jyderup Realskoles realister skriver i næstsidste rejsebrev:
Efter en sejltur på ca. en time op ad Rhinen med udsigt til det skønne Rhinland nåede vi til Bacarach. Her så vi kønne gamle huse og bymuren, hvorefter vi tot til byens "moderne strandbred", som det nævnt i reklamen. Hr. Randskov udbrød: "Er dette moderne, så kunne jeg godt tænke mig at se et gammel"! Swimming pool var der ikke noget af, kun et stykke af Rhinkanten med lidt mindre skråning end den øvrige. Det var en skuffelse, og vi måtte trøste os med et brusebad efter endt vadetur i Rhinen!

Til Heidelberg
som ligger ca. 150 km fra St. Goar, startede vi fra morgenstunden og kørte gennem det dejlige og bjergrige Rhinland. I Mainz var der en tilknytning til Danmark og danskere, nemlig navnet Guttenberg, og der findes her en stor statue af Johan Guttenberg, opfinderen af bogtrykkerkunsten. I Worms fik vi også opfrisket, at det var her Martin Luther blev indkaldt for rigsdagen i 1521 for at stå til regnskab for kejserne og den kirkelige øvrighed.
Da Luther nægtede at tilbagekalde sine angreb, var det at han sluttede med de historiske ord, som står indhugget på hans statue, rejst i 1860: "Her står jeg, jeg kan ikke andet, Gud hjælpe mig".
Fra Worms kørte vi direkte til Heidelberg og tog

med bjergbane
op til Heidelberg slot. Efter en spisepause var der ro til at glæde sig over den vidunderlige udsigt, mens hr. Randskov fortalte os byens historie, og at det på Heidelbergs universitet har gået så livligt til blandt studenterne, at man måtte indrette et fængsel i universitetet!
Under 2. verdenskrig var Heidelberg et fristed og skete ingen overlast.
Det har den ikke lidt siden den spanske arvefølgekrig, hvor Heidelberg nedbrændte.
Da vi kun havde fri i ca. 1½ time i Heidelberg, var det vist de færreste, der nåede at tage deres hjerte ("In Heidelberg ich habe mein Herz verloren"!). Derimod tror jeg, de fleste var ved at tabe deres hjerte

i Rüdesheim,
hvor vi gjorde ophold på hjemvejen. Rüdesheim er en lille hyggelig by ved Rhinen. Dens gader er snævre, og især en af dem tiltrak vores opmærksomhed, nemlig Drosselgasse, som er en udpræget forlystelsesgade med den ene restaurant efter den anden, masser af god musik, samt souvenirs til overpriser!
Lidt uden for Rüdesheim står en statue af "Germania", som står med en palmegren i den ene hånd og et draget slagsværd i den anden.
Vi havde mulighed for at studere gudinden fra bussen - sådan da.
I dag skal vi desværre tage afsked med St. Goar, og om sidste det af turen skal vi skrive nærmer i "finalen" i morgen
Med venlig hilsen fra os alle. Egon3

Afsked med St. Goar
Nægtes kan det ikke, at det blev lidt vemodigt at tage afsked med St. Goar og med personalet på "Herbergetr.. sidstnævnte sang alle sammen med på da vi til slut sang første vers (og det sidste halve) af "Det er et yndigt land".
To dage tager det at køre til Jyderup. turen gik over Celle - den by, vi også overnattede i, da vi rejste til St. Goar. Over Lübeck ad fugleflugtslinjen kom vi tilbage til Jyderup.
Undervejs havde vi den oplevelse at se den grænse, som i dag skiller Tyskland i to lande. Det ville ikke have været passende, om vi på en tur som den, vi har haft kom "for meget" ind i politik - og det har da heller ikke fra ledernes side været berørt - men indbyrdes havde hver eneste af os vel sine tanker, da vi nåede grænseområdet og kunne se over den lille bæk, der dannede grænsen. På den anden sider er landet spækket med landminer og vagttårne. Et stort skilt med tysk tekst beretter om forskellige ting, som man finder forkert i Vesttyskland, medens der på vestsiden af grænsen står et skilt med teksten: "Her er vi også tyske" - og en kort protest med deling af Tyskland.
Vesttyskerne ser begge skilte, men det gør kun de færreste østtyskere.
Det tale vil en del om på den videre tur, men der var hurtigt meget andet at se på - også i vort eget kønne fædreland. I Ruds Vedby så vi det første vejskilt med navnet Jyderup. Derefter tog hr. Randskov ordet og takkede for samværet med udtalte glæde over, at vi alle var kommet helskindet hjem igen. Der var også en tak til hr. og fru Duus, som har passet på os (især i de korte timer af dagen"). En tak var der også til vor dygtige chauffør, rutebilejer Niels Nielsen. fra elevernes side blev der kvitteret med et længe leve og hurra for hver af de fire nævnte.
Hjemme igen har vi en masse dejlige oplevelser at se tilbage på - og derom kunne vi fylde hele avisen.
Når vi mødes, vil vi sige: "husker du", og blandt andet mindes den kønne natur, de dejlige sejlture på Rhinen, de herlige friaftener, hvor besøget i "Felsenkeller" står med særlig glans som vort muntre samlingssted. Fælles for os alle vil ikke blot være glæde over en tur, der var rig på oplevelser med indtryk, vi kunne lære af, og som vi sent vil glemme, men vi vil også huske det kammeratskab, der hele tiden var både mellem os elever og mellem ledelsen og Jyderup-realisterne. Egon4


Kilder:
Kilde 1: 1965, Kalundborg Folkeblad 1. juli 1965, side 4; Fra Jyderup til St. Goar
Kilde 2: 1965, 3. juli – KF, side 3; Jyderup realister har fint vejr ved Rhinen
Kilde 3: 1965, 6. juli – KF, side 4; Rejsebrev fra St. Goar
Kilde 4: 1965, 7. juli – KF; Afsked med St. Goar

©Jyderup Realskole